Krøstekål i vaskemaskine

Opskriften er skrevet af brødrene Price efter besøget hos min kusine i Thy. Her lærte de at lave krøstekål i forbindelse med en serie om egnsretter på DR 1.

Læs opskriften nedenfor eller klik på linket her Krøstekål i vaskemaskine

”At kryste kål er et gammelt ord for at knuge eller klemme. Det er den proces kålen skal i gennem til denne ret. På vores dialekt hedder det ikke kryste men krøste”
Elisabeth Ubbesen.

(Det kan være en god ide at lave en dobbelt portion krøstekål og fryse halvdelen ned når man nu er igang)

4 personer

Ingredienser:
1 stort hvidkålshoved
50 g smør
Ca. 4 dl. fløde
Salt
Sukker

Fremgangsmåde: 
Vaskemaskinen gøres rent med et skylleprogram uden vaskemiddel.

Begynd med at fjerne de yderste blade på kålen. Skær den i 1/8 dele og kog den dernæst i letsaltet vand i ca. 30 min. (Hvis man serverer kålen med flæsk og medister kan noget af kogelagen fra kødet tilsættes vandet kålen koges i)
Når kålen er kogt, køles den helt af og stokken fjernes.
Nu skal kålen pakkes ind i en stofpose – f.eks et gammelt, men rent, pudebetræk. Posen kommes i vaskemaskinen og så skal det centrifugeres. Det gælder om at få ALT vand ud af kålen, så den er så tør som muligt. (Når du er færdig med at centrifugere kålen i vaskemaskinen er det vigtigt at køre den en gang på skylleprogram – ellers vil kållugten sætte sig i det næste hold tøj du vasker.)
Hak derpå kålen i en kødhakker. Smelt smørret i en gryde og kom kålen ved. Lad den simre ved svag varme mens der jævnligt røres. Tilsæt derpå fløden lidt efter lidt og så snart konsistensen minder lidt om kartoffelmos, så skal der ikke mere fløde i. Smag til med sukker og salt.

Traditionelt serveres krøstekål med skiver af kogt, sprængt, stribet flæsk og kogt medisterpølse – begge dele skal være kolde.
Bestil den sprængte flæsk hos slagteren i god tid. Kog den for svagt blus i usaltet vand tilsat timian og laurbærblade i ca. 2 timer. Tag den op og sæt den på køl. Lad medisterpølsen simre i kogelagen i ca. 20 minutter og afkøl ligeledes den.

Til retten hører der stærk sennep og rødbeder til og de spisende drysser krøstekålen med kanelsukker efter smag.

Kålen kan dog også serveres med frikadeller.

Kilde: http://www.dr.dk/mad/opskrifter/spise-med-price/kroestekaal_i_vaskemaskine.htm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>